Python Programmering Grundkursus
Beskrivelse
Python er et enkelt og veldesignet sprog, som kan bruges til at løse organisationers kodeudfordringer lige fra simple scripts helt op til avancerede dataanalyserer, der modellerer virksomhedens problemdomæner.
Dette kursus skaber et indledende overblik over Python som sprog. Det henvender sig til alle, som skal i gang med at kode i Python; uanset om det er til data science, machine learning, big data, IOT, scripting, udvikling eller noget helt syttende.
Du lærer bl.a, hvordan Python bærer sig ad med at repræsentere grundlæggende værdier som tal, strenge, arrays, lister og dictionaries.
Desuden får du erfaring med Pythons måde at strukturere kode på i moduler og packages, og ikke mindst hvad man gør for at få fat i koden i konkrete projekter. Hvis alle anvender samme kode, slipper vi for versions-problemer.
For at kontrollere flowet i algoritmen har Python arvet mange konstruktioner som if-then og while-løkker, og tilfører dem helt nye og meget typisk pytonske varianter, der gør det nemmere at arbejde med store datamængder. Vi kigger på funktioner og parametre til at lave funktions-abstraktion - hvordan sendes data til funktionen, og hvordan får vi resultater tilbage?
Vi får tilmed set på, hvordan Python bærer sig ad med at håndtere fejl og situationer, der ikke burde være opstået - exception-handling.
Python skal også have mulighed for at læse og skrive til filer på harddisken. Vi gennemgår, hvordan man bedst sikrer at læsning og skrivning fungerer korrekt.
Når data begynder at bliver rigtig komplekse, er det ikke altid nok med simple variable og funktioner. Her bliver det objektorienterede aspekt centralt med mulighederne for klasser, objekter, nedarvning og kodegenbrug. Det er begreber som sproget deler med andre OO-sprog som Java, C# og C++, men giver det en helt unik og meget typisk pythonsk iklædning.
Certificeringspakker
Moduloversigt
- Modul 1Introduktion til Python som sprog
Hvilken type sprog er Python-sproget?
Hvordan starter jeg Python scripts?
- Modul 2Variable og typer
Hvad er variable i Python?
Vekselvirkning mellem typer
Taltyper, strings, arrays og dictionaries
- Modul 3Udtryk og operationer
Simple matematiske operationer
Basale string-operationer
Operationer på arrays og tuples
Operationer på dictionaries
- Modul 4Flow control
Betingede udtryk (if)
Løkke udtryk (for og while)
Funktioner og parameter-lister
Parameter-mekanismer i Python, keyword-parametre
Fejlhåndtering - exceptions
- Modul 5Filer og I/O
Grundlæggende operationer på filer og directories
Læs og skriv fra/til filer på en sikker måde
Manipulation af ejerskab og rettigheder
Dbm-filer til sikring af mission-critical information
- Modul 6OOP
Introduktion til objekt-orienteret programmering
Klasser - hvad kan de bruges til?
Objekter
Nedarvning og polymorfi
Operator overload
- Modul 7Pythons modul mekanisme
Import sætningen
Python moduler og packages
- Modul 8Pythonisk kode
Retningslinier for kodestil/udseende
Brug af Python-specifikke konstruktioner
- Modul 9Grundlæggende regulære udtryk
Hvordan søger man efter mønstre i store datamængder
Validering af ind-data
Er du i tvivl?
Det ligger os meget på sinde, at du finder det kursusforløb, der skaber størst værdi for dig og din arbejdsplads. Tag fat i vores kursusrådgivere, de sidder klar til at hjælpe dig!