Kompetencefonde
SuperUsers billede

Kompetencefonde

Ønsker du at styrke dine IT-kompetencer, så er der gode muligheder for at søge tilskud gennem kompetencefonde. Dermed kan du komme på kursus, hvor du og din arbejdsgiver får dækket store dele af omkostningerne.

Få tilskud til din efteruddannelse

Hos SuperUsers byder vi velkommen på IT-efteruddannelse med høj faglighed og hands-on i unikke omgivelser. Her er plads til intensiv læring såvel som hyggelig networking.

Alt efter hvor du er ansat og hvilken overenskomst, du hører under, kan du ansøge om tilskud hos forskellige kompetencefonde. De fleste kompetencefonde er nemlig en del af overenskomstaftalerne mellem parterne på arbejdsmarkedet, og der er både fonde henvendt mod offentligt og private ansatte.

Kontakt din leder, tillidsrepræsentant, HR-afdeling for at høre, hvad du er berettiget til, eller kig i din ansættelseskontrakt.

Som offentligt ansat bør du undersøge dine muligheder for at søge tilskud hos til dit næste IT kursus-/certificeringsforløb fra disse tre fonde:

  • Den Statslige Kompetencefond
  • Den Regionale Kompetencefond
  • Den Kommunale Kompetencefond

Er du privatansat anbefaler vi, at du undersøger, om du kan søge hos:

  • IKUF
  • Kompetencefondene for DI, HK Privat og HK Handel
  • Finanskompetencepuljen

Tal med os og bliv klædt på til at ansøge

Vi kender kompetencefondene og står til rådighed med sparring om kurserne, dine karrieretanker og ansøgningen, så vi sikrer, at du får det helt rigtige kursusforløb!

Contact image

Den Statslige Kompetencefond

Når du skal ansøge, så anbefaler vi at du følger disse fem trin

  • Tjek at du er dækket af en fælles overenskomst
  • Find dit næste kursus her på hjemmesiden eller kontakt os
  • Skaf pris, tidspunkter og link til kursusforløb – det serverer vi gerne på et sølvfad
  • Aftal kursusforløbet med din leder
  • Udfyld ansøgningsskemaet og vær klar til at ansøge

Du finder en guide til disse trin direkte hos Den Statslige Kompetencefond her.

Hvem kan få tilskud?

Man kan søge Den Statslige Kompetencefond, hvis man er ansat i staten og omfattet af fællesoverenskomsterne mellem Skatteministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), eller Skatteministeriet og Akademikerne. Du kan også søge, hvis du er ansat i staten på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

Hvis du er i tvivl hvilken overenskomst, du er ansat under, så kig i din ansættelseskontrakt. Den vil oftest indeholde, hvilken centralorganisation eller forhandlingsberettiget organisation der har indgået den aftale, du er ansat under.

Du kan også spørge din leder, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling.

Kompetencenfonden er opdelt i fem puljer

Nedenfor finder du et overblik over de fem puljer, og hvilken form for tilskud der fra dem hver især. Der er muligt at sende en gruppeansøgning, hvis man er flere, der skal have samme kursus eller certificering.    

Hvordan kommer jeg videre?

Kontakt SuperUsers, så hjælper vi dig videre. Alternativt kan du læse mere på Den Statslige Kompetencefonds hjemmeside og starte din ansøgning her.

Den Statslige Kompetencefonds fem puljer

Akademikerne

Denne fondspulje er til dig, som er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Akademikerne eller øvrige særskilte statslige overenskomster på akademikerområdet.

Du kan få tilskud på 5.000 kr. pr. kursusdag for kurser uden ECTS-kreditering, maksimalt 25.000 kr. i alt. Akademikere kan derfor søge tilskud til alle IT-forløb hos SuperUsers med en varighed på mere end 3 dage.

OBS: Hvis du ønsker at tilmelde dig IT-kurser som har en varighed på 3 dage eller mindre, så kontakt os for information, da disse kan forlænges, så de lever op til fondens krav.

Den enkelte ansøger kan modtage støtte op til 100.000 kr. pr. kalenderår og maksimalt 150.000 kr. i hele overenskomstperioden.

Hvis du er medlem i et af disse fagforbund, hører du under Akademikerne.

Centralorganisationen af 2010 – CO10

CO10-fondspuljen er for dig, der er omfattet af en CO10-overenskomst under CFU-fællesoverenskomsten.

Der kan som udgangspunkt søges om støtte op til 30.000 kr. årligt.  Positivlisten i denne pulje omfatter individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT. Derfor kan du ansøge om tilskud til alle SuperUsers IT-kurser og -certificeringer.

Hvis du er medlem i et af disse fagforbund, hører du under CO10-fondspuljen.

Lærernes Centralorganisation – LC

LC-fondspuljen er for dig, som er omfattet af en LC-overenskomst under CFU-fællesoverenskomsten.

Som udgangspunkt kan der søges om støtte på op til 25.000 kr. årligt.

Der kan gives støtte til kompetenceudviklingsaktiviteter, der ikke er på positivlisten, hvis aktiviteten i øvrigt opfylder betingelserne for støtte, og overenskomstparterne prioriterer det. Derfor kan du godt søge om IT-kurser og -certificeringer hos SuperUsers, vi har god erfaring med godkendelse af vores forløb.

Hvis du er medlem i et af disse fagforbund, hører du under LC-fondspuljen.

Offentligt Ansattes Organisationer – OAO HK Stat

OAO HK Stat-fondspuljen er for dig, hvis du er omfattet af en HK Stat-overenskomst under CFU-fællesoverenskomsten.

Der kan som udgangspunkt søges om støtte op til 25.000 kr. årligt.

IT-opkvalificering er på positivlisten for denne fond, da den yder støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT. Derfor kan du søge om forhåndsgodkendte IT-kurser og -certificeringer hos SuperUsers.

Offentligt Ansattes Organisationer – OAO Øvrige

OAO Øvrige-fondspuljen er for dig, hvis du er omfattet af en OAO-overenskomst under CFU-fællesoverenskomsten – med undtagelse af HK Stat, der har sin egen fondspulje.

Der kan som udgangspunkt søges om støtte op til 25.000 kr. årligt. IT-opkvalificering er på positivlisten for denne fond, da den yder støtte til individuelle, supplerende aktiviteter og kurser, som har fokus på digitalisering og IT. Derfor kan du søge om IT-kurser og -certificeringer hos SuperUsers.

Hvis du er medlem i et af disse fagforbund, hører du under OAO HK Stat-fondspuljen.

Den Regionale Kompetencefond

Hvem kan få tilskud?

For at kunne få tilskud fra Den Regionale Kompetencefond skal du være regionalt ansat og være omfattet af en overenskomst/aftale mellem Danske Regioner (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og en af følgende:

  • Dansk Socialrådgiverforening
  • FOA - Fag og Arbejde
  • HK Kommunal
  • Dansk Metal/håndværkerorganisationerne
  • Socialpædagogerne
  • Teknisk Landsforbund
  • 3F Fagligt Fælles Forbund
  • Maskinmestrenes Forening
  • Akademikerne (kan søge kompetencemidler fra 1. april 2022)

Hvis du er i tvivl hvilken overenskomst, du er ansat under, så kig i din ansættelseskontrakt. Alternativt kan du spørge din leder, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling.

Hvor meget dækker fonden?

Den Regionale Kompetencefond kan støtte dig med op til 30.000 kr. årligt.

Er du inden for HK Kommunals område er IT-uddannelse på positivlisten. Her gives støtter til IT-certificeringer, der giver medarbejderne bevis for at man har opnået dokumenteret viden og færdigheder knyttet til en bestemt teknologi, metode eller system. 

Derfor er IT-kurser hos SuperUsers forhåndsgodkendte, når du ansøger om tilskud. 

Hvordan kommer jeg videre?

Kontakt SuperUsers, så hjælper vi dig videre, og ellers kan du også læse mere på Den Regionale Kompetencefonds hjemmeside eller starte din ansøge enten individuelt eller som gruppe lige her.

Den Kommunale Kompetencefond

Hvem kan få tilskud?

For at kunne få tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond skal du være kommunalt ansat og være omfattet af en overenskomst mellem Kommunernes Landsforening (KL) og en af de faglige organisationer, der er med i aftalen:

  • BUPL
  • Dansk Socialrådgiverforening
  • FOA - Fag og Arbejde
  • Forhandlingskartellet
  • HK KOMMUNAL
  • Dansk Metal/håndværkerorganisationerne
  • Socialpædagogernes Landsforbund
  • Teknisk Landsforbund
  • 3F Fagligt Fælles Forbund
  • Akademikerne (pr. 1 april 2022)

Hvis du er i tvivl hvilken overenskomst, du er ansat under, så kig i din ansættelseskontrakt. Alternativt kan du spørge din leder, tillidsrepræsentant eller HR-afdeling.

Hvor meget dækker fonden?

Den Kommunale Kompetencefond dækker 80% af kursusudgifterne, resten skal dækkes af arbejdspladsen. Kompetencefonden dækker op til 30.000 kr. ekskl. moms inden for en periode på 12 måneder.

Kun offentlige uddannelsesinstitutioner er på positivlisten, men du kan alligevel godt ansøge om IT-kurser og certificeringer hos SuperUsers, disse ansøgninger behandles blot enkeltvist af parterne.

Især hvis man er inden for HK KOMMUNAL samt FOA – Fag og Arbejde, har vi god erfaring med godkendelse af IT-kursus og -certificeringsforløb.

Hvordan kommer jeg videre?

Kontakt SuperUsers, så hjælper vi dig videre, ellers kan du også læse mere på Den Kommunale Kompetencefonds hjemmeside eller ansøge enten individuelt eller som gruppeansøgning her.

Hvorfor er efteruddannelse vigtigt?

Hold trit med arbejdsmarkedets udvikling og efterspørgsel.

Lær om teknologier du brænder for og åben op for nye jobfunktioner

Få ny viden og ekspertise som gavner din organisation